Skatteankenævnene i en ny ramme

Vi står ved begyndelsen til en ny æra i skatteankenævnenes liv. Det, som de fleste af os føler mest, er nok, at vi er blevet færre, og at sagsmængderne er blevet større i det enkelte nævn.

Men den helt grundlæggende forskel er mere principiel. Det er, at vi nu er gået fra en kommunal forankring til en statslig ramme.

I alle årene siden indkomstskattens indførelse har der været et samspil mellem et statsligt og et kommunalt skattevæsen. Rollefordelingen har ændret sig gennem årene. Men der har hele tiden været et samspil.

Det er nu ændret. Fra slutningen af sidste år har alle ligningsmyndigheder været samlet i statsligt regi. Og fra 1. juli i år er også skatteankenævnene blevet statslige.

Lægmandssystemet blev introduceret allerede med indførelsen af den kommunale indkomstskat i 1868. I sognekommunerne varetog sognerådene ligningsopgaven, og i købstæderne blev der oprettet ligningskommissioner.

I 1903 indførtes den statslige indkomstskat, og de kommunale myndigheder fik nye opgaver. Dermed opstod også et forstærket behov for at samarbejde.

I den forbindelse er det lidt morsomt at konstatere, at vi kun mangler ét år i at fejre et betydeligt jubilæum her i Odense.

For næsten nøjagtig 99 år siden - helt nøjagtig den 25. august 1907 - afholdtes det første fællesmøde for ligningskommissioner i købstæderne i festsalen på Odense rådhus.

I mødet deltog 180 repræsentanter for 65 ligningskommissioner. Der fandtes i alt 73 ligningskommissioner; men enkelte deltog altså ikke.

Alle deltagere i mødet var mænd. Så selvom vi ikke er kommet til ligelig repræsentation endnu, må man da konstatere, at der er sket visse fremskridt på 99 år. - Det er ikke altid, udviklingen går så stærkt, som man kunne ønske sig.

Blandt emnerne på mødet var ændringsforslag både til Lov om Indkomst- og Formueskat til Staten og til Den Kommunale Skattelov.

På mødet nedsatte man også "Ligningskommissionernes stående Fælles-Udvalg". Så i en eller anden forstand har FDS sine rødder netop her for 99 år siden.

Møderne blev fulgt op med nye fællesmøder hvert andet år i de følgende år.

I Århus i 1909 blev det blandt andet konstateret, at lovgivningsmagten ikke var meget for at lade sig inspirere af de praktiske Ligningsmænd. Derfor blev der peget på behovet for at danne en forening, der blandt andet kunne sørge for statistiske oplysninger om ligningsarbejdet.

Allerede dengang var der også økonomidiskussioner mellem kommuner og stat. Staten havde pålagt kommunerne nye opgaver; men der fulgte ikke nogen honorering med.

På det tredje fællesmøde i København i 1911 stiftede man "Foreningen af danske Købstæders Ligningskommissioner".

Man drøftede også det hensigtsmæssige i at opretholde de Skatteråd, som var blevet etableret i forbindelse med statsskatteloven i 1903. På en måde fortsatte den diskussion frem til 1990, hvor skatterådene blev nedlagt, og ligningskommissionerne blev ændret til skatteankenævn.

Med skiftet i 1990 var der mange, som skulle vænne sig til en ny situation. I de første år havde vi mange diskussioner om, hvordan vi mentalt og holdningsmæssigt skulle omstille os fra ligningsopgaven til klageopgaven. De første år blev brugt til at udvikle nye procedurer og værktøjer, men også til væsentlige debatter om rollefordelingen mellem nævn og sekretariat.

Det skift, som vi oplever nu, er i sit indhold væsentlig mindre end skiftet i 1990.

Vi har gennem de senere år oplevet en glidende centralisering på skatteområdet som helhed - og også inden for klagebehandlingen.

Først blev selskabssagerne overført til statslig ligning (selv om det var efter en kontraktmodel med kommuner de fleste steder). Derefter kom reglerne om fælleskommunale skatteankenævn. Ved den seneste ændring overtog staten ansvaret for sekretariatsbetjeningen - selv om det blev efter en kontraktmodel med kommunerne. Samtidig blev der lagt pres på kommunerne for at skabe flere fælleskommunale skatteankenævn.

I den sidste ende kunne staten ikke vente på, at den proces skred fremad. Så med strukturreformen kom den statslige overtagelse af både ligning og klagebehandling. Og det er så der, vi er i dag.

Fastholdelse af kvaliteten i lægmandskulturen

Den opgave, som vi nu sammen står overfor, er at fastholde og videreudvikle kvaliteterne i en lægmandsbaseret klageproces.

Skatteministeren har tilkendegivet, at det er meningen at fastholde kvaliteterne fra det hidtidige system i en ny strukturel ramme. På det punkt vil vi tage ham på ordet. Vi vil arbejde for, at det nye system kommer til at fungere fuldt så godt som det gamle.

Som vi allerede har diskuteret på kurset forud for denne generalforsamling, giver det os nogle nye udfordringer. Men dem vil vi tage op på en konstruktiv måde.

Det er vigtigt, at vi fortsat giver borgerne en reel mulighed for at få deres sag vurderet af "nye øjne". Ikke blot nye i form af, at det er nogle andre. Men også kvalitativt nye, fordi vi kan bidrage med en anden baggrund og en anden viden end medarbejderne hos ligningsmyndigheden.

Det er her, vores baggrund som lægfolk skaber værdi. Vi har erfaringer med os fra vores praktiske liv uden for skatteverdenen. Disse erfaringer er - sammen med almindelig sund fornuft - vores væsentligste bidrag.

Derfor skal vi også være på vagt over for dem, der ønsker at vurdere "kvalifikationer" i forbindelse med udpegningen til skatteankenævn. Selvfølgelig er det en god ide at have nogle medlemmer med en vis erfaring. Men jeg tror, vi alle har oplevet, at nogle af de væsentlige vurderinger kommer frem, når det netop er nye og "uerfarne" medlemmer, der rejser et spørgsmål.

Som vi allerede har været inde på under kursusdelen af årsmødet, har vi altså også fået en nye sekretariatsstruktur at arbejde med.

Nu er det jo sådan, at også der er de fleste af ansigterne kendte fra de tidligere sekretariater. Det kan være en fordel, når vi skal finde modellerne for samarbejde inden for de nye rammer.

Det er vigtigt at slå fast, at rollefordelingen mellem nævn og sekretariat er fuldstændig uforandret, når det drejer sig om behandlingen af klagesagerne.

Forskellene opstår på den administrative side. Vi har nu sekretariater, som indgår i en samlet organisation, og som må forventes at arbejde ud fra mere ensartede signaler. Vores opgave bliver at sikre, at det ikke ændrer på, at hvert nævn beslutter sin måde at arbejde på - inden for rammerne af loven og forretningsordenen.

Det vil i hvert fald være en lettelse i forhold til de seneste år, at hvert nævn kun skal arbejde med ét sekretariat. Nu skal vi ikke længere til kommunen omkring omkostninger og praktiske forhold. Vi kan nøjes med én kontaktflade.

Praktiske forhold i omstillingen

Som vi allerede har været inde på under kurset, er den væsentligste omstilling, at vi har fået meget færre nævn, som hver for sig har en større sagsmængde, end de fleste havde før.

Det betyder, at vi skal arbejde med nye strukturer som besluttende led i en meget større udstrækning, end vi har været vant til.

Men det betyder også, at vi i langt højere grad er fælles om de problemstillinger, vi har på dette område. Vi kan altså få endnu mere glæde af den erfaringsudveksling, som er en væsentlig del af foreningens kursusvirksomhed.

Som vi allerede var inde på under delegeretmødet i foråret, bør vi foretage en "midtvejsvurdering", når vi har fået flere erfaringer med arbejdet i den nye struktur.

Det vil være alt for tidligt allerede nu at drage konklusioner. Men vi vil komme tilbage til emnet. Heldigvis tyder det også på, at ministeren er enig i, at vi skal opsamle erfaringerne systematisk og så forhandle de ændringer, der måtte være behov for.

FDS i ny ramme

Også FDS har naturligvis måttet omstille sig til de nye tider.

Vi har fået en meget mindre medlemsskare - både antallet af ankenævn og antallet af ankenævnsmedlemmer. Derfor tilpassede vi i foråret vores vedtægter med nye valgregler og så videre.

Men selv om vi er blevet færre, kan vi glæde os over en udvidelse i en anden dimension. Med den nye ordning er alle skatteankenævn nu medlem af foreningen. Lad mig benytte mig af lejligheden til at byde København og Frederiksberg velkommen!

Som en følge af det mindre antal har vi anlagt en ny struktur på vores møder og kursusvirksomhed. Tidligere havde vi delegeretmøde hvert andet år og kursus hvert efterår. Nu har vi valgt at lægge dem sammen til én årlig begivenhed.

Vi er allerede begyndt at indhøste erfaringer. Og den nye bestyrelse skal selvfølgelig foretage en grundig opfølgning på arrangementet de seneste to dage, så vi kan gøre det endnu bedre til næste år.

Ankecentret har også bekræftet, at der vil være midler til yderligere uddannelse senere på året, hvis behovet skulle opstå.

...

Også på den økonomiske side er vilkårene for foreningens drift ændret markant. Tidligere modtog vi kontingent fra kommunerne, som bestyrelsen så forvaltede. Nu skal vi have vore midler fra skatteministeriet.

Det medfører en væsentlig omlægning af foreningens økonomi. Hidtil har den største udgift været sekretariatsbidraget til KL. Den udgift er bortfaldet, fordi vi får sekretariatsbistanden direkte fra ankecentret i Svendborg.

Udgifter til kursusvirksomhed m.v. har hidtil været dækket af kommunerne. Og det blev typisk betalt direkte til Den kommunale Højskole, sådan at det slet ikke kom ind over FDS's økonomi.

Nu aftaler vi et budget for aktiviteterne med Ankecentret, som så dækker udgifterne direkte.

Det betyder også, at foreningens selvstændige økonomi fremover vil være begrænset til forvaltningen af den formue, som vi fører med os fra fortiden. Med de vedtægtsforslag, som bestyrelsen fremlægger på denne generalforsamling, laver vi et regelsæt, som er afpasset efter denne situation.

I fremtiden er det meningen, at foreningens midler ikke overhovedet skal anvendes til løbende drift. Det slutter ved denne generalforsamling.

Midlerne skal anvendes til særlige projekter og aktiviteter, som understøtter foreningens formål. Der kan være tale om konferencer, forskningsprojekter, udgivelse af bøger og lignende. Det skal vi først til at finde ud af.

Det er vores forventning, at der vil være ca. 600.000 kr. til disse formål ved udgangen af dette år.

Forslag til vedtægtsændring

Dette bringer mig til det forslag om vedtægtsændring, som bestyrelsen har fremsat.

Ligesom på forårets delegeretmøde har vi valgt at forelægge forslaget i forbindelse med beretningen. På den måde gør vi det muligt at debattere forslaget på de efterfølgende gruppemøder, hvis der er ønske om det.

Men inden jeg går til bestyrelsens forslag vil jeg kommentere på et spørgsmål, som bestyrelsen først i går er blevet gjort opmærksom på.

Bestyrelsen har forstået, at der blandt nogle af foreningens medlemmer er et ønske om at ændre på vedtægternes regler om valg. Det gælder specielt det forhold, at bestyrelsesvalg gælder for en fuld 4-årig periode. Ønsket er en kortere valgperiode for bestyrelsens medlemmer.

Det er kun naturligt i forbindelse med en så markant ændring, som vi er på vej igennem, at der opstår ønsker om at revurdere nogle af de regler, som vi har taget med over i uændret form.

Jeg kan derfor både på egne og på den nuværende bestyrelses vegne give tilsagn om, at vi vil gå i dialog med dem, som ønsker ændringer, - med henblik på, at vi sammen kan vurdere fordele og ulemper, samt sikre, at generalforsamlingen til næste år får mulighed for at behandle velforberedte forslag.

Herefter vil jeg gå over til bestyrelsens ændringsforslag til vedtægterne, som er til behandling på denne generalforsamling. Udgangspunktet er naturligvis de vedtægter, som blev besluttet på delegeretmødet i foråret.

Hovedpunktet er ændringen af § 9, hvor det i forslaget præciseres, at midlerne skal anvendes efter en konkret bestyrelsesbeslutning i overensstemmelse med foreningens formål. Hidtil har de fleste midler været disponeret i samarbejde mellem formand og sekretariat i henhold til et budget, der var godkendt af bestyrelsen.

Nu vil det være konkrete beslutninger om at foretage særskilte aktiviteter.

Den løbende drift dækkes jo af Ankecentret direkte.

Af samme årsag foreslås det, at reglerne om honorering af bestyrelsen i § 7 udgår. Disse udgifter dækkes også direkte af SKAT.

I vedtægterne, som vi vedtog i foråret, blev det fastlagt, at Skats revision skulle revidere foreningen. Det var, fordi vi antog, at Skat skulle overføre midler til foreningens egen disposition. Det er nu ændret, og foreningens midler er altså begrænset til disse særlige opgaver.

Derfor foreslår vi nu, at vi i lighed med andre foreninger overgår til generalforsamlingsvalgt revision. Til beroligelse for eventuelle kandidater kan jeg oplyse, at vi forventer at få væsentligt færre posteringer i fremtiden, end vi har haft hidtil.

De øvrige ændringer er almindelige følgeændringer af det, jeg har beskrevet.

En godkendelse af disse forslag ændrer ikke på overgangsbestemmelsen om, at Kommunernes Revision skal revidere regnskabet for 2006. De nye revisorer træder altså først i funktion til nytår.

Med disse ord overlader jeg beretningen og vedtægtsforslagene til generalforsamlingens behandling.